Tidligere havde (næsten) alle sommerhuse et navn. Vejnumrene kom først til senere. Og sommerhusenes navne er sjove at botanisere lidt i, når man går rundt på vejene; for de kan sige meget om området, som det så ud engang: Lynghytten, Græstuen, Højen, Fyrrebo, Granly, Havbrus, Klithuset… Man kan også få en fornemmelse af deres brug: Slap-A, Pausen, Weekend, Nirvana… Eller af de mennesker, der boede der: Peterbo, Mettebo, Reden, Vavashus… Der er vrøvlenavne, måske skabt af forbogstaverne til familiens børn: Ejka, Emif, Mik; og der er navne, der siger noget om selve huset: Trefløjen, Firfløjen, Blokhuset, Suset (trak det meget?), Thule (et meget koldt hus?).
Nogle navne går igen på hveranden vej, andre er virkeligt specielle og sætter tanker igang: Mon der en gang var en lærer Hansen, der holdt sine ferier i “Kridthuset”? Groede der virkelig ikke lyng på “Lyngfri”? Og var “Fidusen” rent faktisk en god fidus – og for hvem?
Navngivningen af familiens nye sommerhus var ofte en festlig begivenhed, hvor der blev skålet i både øl og sodavand, og der blev sat fint bemalede navneskilte eller -sten op ved indkørslen til grunden.
Skikken med navngivne sommerhuse er desværre ved at gå tabt. Det er synd – det er et kulturtab. Men se den første medlemsfortegnelse for Grundejerforeningen Vig Strandkoloni fra 1974 herunder; den er sjov, for dér er næsten alle vores huse nævnt ved navn.
